tirsdag den 29. november 2016

Sommerfugleeffekten

Åh,
mor og far,
dette digt
ville være
en langt
større sællert,
hvis bare
jeg kunne
beskylde jer for,
at jeg selv
blev et vrag,
hvis I slog
eller rørte mig
steder,
man ikke
bør røre
et barn,
hvis jeg
voksede op
med forventninger,
jeg kunne
knække
min hals på,
og gjorde det,
bare et
misbrugsproblem
ville pynte
gevaldigt
på sagen,
men nej,
var der noget,
som knækkede,
da jeg
blev født,
var det mig,
der var
skyldneren,
mig,
som kom
dumpende
først i
den ungdom,
I skulle
have haft,
og forandrede
alting,
erstattede
bulder
og baller
med blevask
og pligter
mindst ti år
før tiden,
I burde have
hadet mig,
burde have
fået psykoser,
men nok
engang nej,
alt,
jeg fik,
var det bedste,
I havde,
var kys,
karameller
og tøjdyr
og eventyr
læst på
en sengekant,
timer
i haven
og værkstedet
fyldte
med hygge
og lærdom,
og senere,
da jeg
blev ung,
fik jeg lov
til det meste,
til mudderbad
ovre i Roskilde,
druk med
de andre
og drømme,
I end
ikke selv
havde nået
at drømme,
og dengang,
I gik
fra hinanden,
så kendte
jeg grunden,
og da I
fik svært
ved at stå
for jer selv
efter dét,
var jeg klar
over årsagen,
jeg kunne se
resultatet
af børn,
som fik børn,
i hver eneste
grumsede
vandpyt,
på vejen,
jeg tog,
det var det,
jeg fortrød,
aldrig jer,
men måske
er dét
også
en salgbar
historie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar