fredag den 11. november 2016

Staden

Det var klistret,
det stads,
da vi spiste det,
manden
i boden
var sløret
at se til,
men han fik
vist horn
i sin pande,
mens støjen
blev større
end lyset
og skyggen
tilsammen,
vi passede ind,
vores kroppe
var knasen
i gruset
og bump ind
mod muren,
det hele
var blomster
og smykker
og snerrende hunde
og frihed
til undergang,
luftfart
og knuder
på tungen,
vi fulgte
tilbage
mod byen,
hvor alt
havde numre,
der skar os
til blods,
før den slugte
os helt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar