onsdag den 23. november 2016

Tre gange søvn

- til Anker Pedersen (1915 - 2011)


Første søvn

Farfar
sov gerne
til middag
i det,
som engang
var et hønsehus,
traskede ind
frisk fra marken
med mudrede
støvler
og plettede
bukser
og lagde sig
i en kasseret,
men funktionel
seng
for at snorke
igennem
og ænsede
aldrig,
at jeg
trådte ind
for at lytte
til lyden
og se,
hvordan sliddet
og alderen
skrællede
af ham
i søvne,
og når han
omsider
slog øjnene op,
og jeg
stod der
og gloede,
lyste ham op
i et smil,
derfor ved jeg,
jeg altid
var velkommen
hvor som helst,
selv i
hans drømme.


Anden søvn

Og farfar
fortalte
engang,
hvordan gården
var ved at
gå ned
økonomisk
i starten,
fordi han
var grøn
i sit fag
og for flink
til at kræve,
at karlene
smøgede
ærmerne op
og var
pengene værd,
han fortalte
om lange,
urolige
nætter
med knuder
i maven,
som først
fik en ende
den morgen,
han vågnede
op ved,
at farmor
for alvor
var til.


Tredje søvn

Farfar
kan gå igen,
farfar er lystig,
endda,
mens vi åbner
for lågen
og vender
den nyrevne
kirkegård
ryggen,
og der
er den,
byen,
den by,
som er vores,
med haver,
der lyser
af asters
og nelliker,
der er de,
bilerne,
Thøgersens
brugte,
men billige
biler
med skilte
i ruderne,
der er
de trætte
forældre,
just hjemvendt
fra jobbet
i Silkeborg
med deres
poser
fra Føtex
og Kiwi,
og der
er de små,
som med funklende,
nye mobiler
er gået
på jagt
efter væsener,
som aldrig
har fandtes
i flækken,
der ligger
missionshuset
med sine
kalkede
mure,
som Gud
ikke bor bag,
fortæller han,
farfar,
som givetvis ved,
hvad han
snakker om,
der ligger
hallen,
hvor folk
træner hårdt
til en kamp,
som bliver vundet,
men aldrig
får ende,
og der
er de rønner,
kommunen
fik opført,
da farfar
blev syg
og var nødt
til at afhænde
gården,
som raskt
blev forvandlet
til grus,
og der
ligger
det hus,
som jeg
voksede op i,
og ligner
sig selv,
som en ny
ejer ser det,
og der
står han,
farfar,
igen
alt for stiv,
og jeg aner
for godt,
han er lavet
af knogler,
de selvsamme
knogler,
jeg slæber
omkring
i min krop,
og han spejder
mod markerne,
solen
og højen
ved skoven
med hullet
i toppen,
vi sov i
ret tit
efter middag,
der dufter
af kaffe
og kage
og pyntegrønt,
nu skal
vi hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar