fredag den 30. december 2016

Eksekution

- til Lars von Trier

Dit kamera,
mand,
er et gab,
er Leviathan
selv,
det fortærer
enhver,
det for alvor
får øje på,
gerne
i farver
og altid
på nye,
opfindsomme
måder,
og så kan
man tale
om kærlighed,
tro
eller frihed
så tosset,
man vil,
for kun
en ting
er vigtig:
At Kronos
er sulten
og du hans
begejstrede
tjener
os andre
den hujende
pøbel,
som spoler
tilbage
i svimlende
blodrus
og ser det
i slow motion,
giftig
detalje
på giftig
detalje,
og græder
og klapper
fra hvert
vores eget
skafot.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar