onsdag den 14. december 2016

En af mit blod


Johan Janszoon Bacher (nævnt 1521)


En af
mit blod
kom fra Holland
til Amager,
da Christian d. II
var konge
og Dyveke død
og Mor Sigbrit
den upopulære,
men meget
idérige frue
i Danmark,
og en
af mit blod
tog sit floshat
og skyllede
opkast fra
sørejsen af,
før han
tog den
på hovedet
og så
på sin blege,
men lettede
hustru
og læssede
kister
på kærren,
og én
af mit blod
fik en ejendom
i Store Magleby,
nogen i hast
havde efterladt
tvunget
af kongen,
som gav dem
et skideskur
oppe ved
Hundested,
vist nok,
i bytte,
og en af
mit blod
satte alting
i stand efter
hjemlandets skik,
før han bad
til den hellige
jomfru
om tryghed
og velstand
og frodige
afgrøder,
han kunne
sælge på torvet,
for en af
mit blod
så på brevet
fra kongen
med ret
til at eje
og arve
for altid,
endda
uden skat,
og var
sikker på,
lykken
var lavet
af strandeng
og flittige
hænder,
og en
af mit blod
fik sin
første høst
hentet
i hus
og var vældigt
tilfreds,
ikke mindst
med det
givtige salg
og de rosende
ord til
de nye,
men saftige
rødder
og beder,
og en
af mit blod
slog til tønden
fra hesteryg
ved fastelavnstid
i frostvejr
og blæst,
ganske svimmel
af brændevin,
kådhed
og lunkens
og frisk luft
og forårsfornemmelser,
en af
mit blod
fik et chok,
da han hørte.
at kongen
var faldet
og raskt
flygtet sydpå
med Sigbrit
og ikke mindst
stabiliteten
på slæb,
for da
Frederik Ettal
kom til
og forsøgte
at udslette alt,
som gik forud,
var Christians
breve
kun blæk
og papir,
og enhver,
som var kommet
til landet,
blev udvist,
i hvert fald
i tanken,
til intet
derhjemme,
for en
af mit blod
havde solgt
og formøblet
det hele
før rejsen
og kunne blot
sidde i stuen
og vente
på kongens mænd
år ud
og år ind
og passe
den jord,
som en anden
måske skulle
høste,
og en af
mit blod
så på Jomfru
Maria
i kirken
og takkede
stille
i sindet
for alt,
før de
lutherske kom
og tog
træstøtten ned
for at hugge
den op
i utallige
stykker
som føde
for pastorens
brændeovn,
en af
mit blod
stod imod,
lærte dansk
efter evne,
men prøvede
ellers
at værne
om alt,
hvad han
havde,
sit blod
og sin jord
og sin floshat,
med våben
og hække
og masser
af uskrevne
regler,
og en
af mit blod
holdt den
hullede skanse
så længe,
at Christian Tretal
kom til
og gav jorden
og retten
og ikke mindst
skattefriheden
tilbage
til folket,
det nye,
på Amager,
som løn for
dets viden
og flid,
og da en af
mit blod
stille
åndede ud
sidst i maj
under
kirsebærtræet
bag gården,
var krigen
mod svensken,
hvor alting
blev nedbrændt,
en fjern ting
endnu,
og det samme
var pesten,
der tvang
selv nationer
i knæ
overalt
i Europa,
men mindet
om manden
var til,
og det samme
var Neel,
Aff
og Marchen
og Dirch
og en reder
fra Mærsk,
som blev kendt
for at støtte
og bygge
og sejle
med olie
og våben,
det samme
var fiskeren
oppe
i Skagen
og gartneren
ude fra
Kastrup
og ikke mindst
digteren
ovre fra Voel
som lagde
en krans
på en grav,
der blevet
landflygtig
forlængst.


(løst bygget på en ældre tekst med samme titel, nogle måske kan huske)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar