onsdag den 21. december 2016

Julens glade budskab


20/12 2016

Der er
forskel
på folk,
det er
ligesom
med dyr,
nogle kæler
man for,
andre
slår man
ihjel,
når man
ser dem
i haven,
man græder
og sætter
en gravsten
ved læhegnet
over de
første,
de sidste
får lov
til at rådne
på jorden
og dækkes
af nysne
og tavshed,
en bil
i Berlin
er en nyhed,
der kalder
på murren
og landesorg,
skud mod
moskéer
i Zürich
et tegn på,
at tingene
går, som
de skal,
at der
næste jul
nok er
en hundehvalp
mere at
klappe
på ryggen
og lidt færre
rotter
på loftet
at fodre
med gift.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar