mandag den 5. december 2016

Strøg og strejf

- til Asger Jorn


1

Jeg kender
det,
Asger,
jeg ved,
hvordan
gågaden
inde
i Silkeborg
altid
er både
for kort
og for lige,
hvordan
der er pris
på det hele
derinde,
specielt
på éns hoved
med alle
de vilde
idéer,
som bare
er fikse
så længe,
de ikke
giver overskud
ovre
i banken,
jeg kender
de køligt
bedømmende
blikke
og hånlige
tilråb,
jeg ved,
hvordan typer
som os,
Asger,
kræver
en by
af den støbning
for rigtigt
at folde
sig ud.


2

Jeg drømte
engang,
at jeg stod
mig dig,
Asger,
ved dammen
og så
på din ælling,
så gul
og monstrøs
og unik
og fantastisk,
den var,
"men den lever
af andemad",
sagde du
til mig:
"Husk dét".


3

Du kaldte
dig selv
Buttadeo,
den evige
vandrer,
og var det
hvad enten
du bankede på
hos mistænksomme
bønder
på egnen,
som ikke
gad eje
dit gnidrede
lort,
eller søgte
om midler
til værket
om nordboens
folkekunst
for at få
afslag
på afslag
og Cobra
forlod du
så snart,
slangen
bed sig
i halen,
selv Helhesten
lagde du
uden
en tåre
i graven
til sidst,
du var
fredløs,
og kun
dine fodspor
i farve
og tanke
og ler,
hvad som helst,
blev med tiden
så tørre,
at de
i det mindste
fandt ro.


4

Man siger,
du malede
Stalingrad,
Asger,
og puttede
mere
og mere på,
når du
med flere års
mellemrum
fandt
maleriet
og fattede
penslen
igen,
men jeg tror,
at du gravede,
Asger,
du skrællede
lag
efter lag
af den sminke,
som dækkede
rædslens
ufattelige
ansigt
og fuldt
bevidst
ikke
blev færdig,
før du
tog afsted.


5

Og dit
fodboldspil,
Asger,
med tre mål
i stedet
for to,
var et glimrende
studie
af orden
i kaos
for din tid,
i dag
prøver alle
at score
og afværge
samtidigt,
fælder
hinanden
på kryds
og tværs
uden
at ænse
at bolden
er væk,
men den
pynter da
på min
reol,
og hvor
måltavler
ruster
i regnen,
og grønsværen
pletter
på tøjet
og lugter
af opløsningsmidler,
vil dig
og mig,
Asger,
en dag
drible rundt
med den
blot for
at revne
af grin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar