fredag den 13. januar 2017

Brændingen

Johannes Jørgensen (1866 - 1956)


Født
blev han
til at
besejle
de syv
oceaner
og smage
på salt,
mærke vinden
i håret
og ikke
én eneste gang
tænke på,
hvor det
kom fra,
det hele,
men hånden
begyndte
at trække
i land,
ind i sproget,
på jagt
efter noget,
som ikke
var blæk,
og så blev han
den rastløse
yndling,
som vandrede
rundt
i forblæste
og regnfulde
nætter,
men hverken
fandt ro
i det sansede
eller
det åndende
tomrum,
hans rytmer
og rim
lod fornemme,
han kaldte
fra Taarnet,
og svaret
var bøger,
latin,
ornamenter
af guld
så massive,
at troen
blev håndfast
som aflad,
ikoner
og vievand,
pludselig
gik han
til Frans
og Birgitta
i stedet
for Brandes
og Byron,
mens vennerne
stødte
på grund,
men hans
bogstaver
brusede
stadig,
da englene
kom.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar