mandag den 9. januar 2017

Løven

Leo Mathisen (1906 - 1969)


Der var
mørklagte
ruder
dengang,
der var
togsæt
i rasende
tempo
på vej ud
hinsides
det hele,
et klaviatur
fyldt med
lyse
og sorte
tangenter
at bruge
i flæng
og et grin
som en
detonation
i en
fornem
salon,
en cigar som
et flakkende
nødblus
i munden,
et stateligt
rovdyr
ved dammen,
hvor ænderne
snadrede
løs i det
selvsamme
vand,
som de
sked i,
et vanvid
at sprælle til
længe
før Lennon
og Lydon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar