tirsdag den 10. januar 2017

Rød støj

Annisette Koppel (* 1948)


De var bare,
de fødder,
men skabt
til at træde
på glas,
ikke vandre
på vandet,
og stemmen
var ikke
beregnet
til lovsang,
var nærmere
upløjet
jord til
at bygge på
sammen,
og kroppen
drog gennem
årtier
med kampe
og tab,
og nu
står den
på scenen
som om,
den er
blændværk,
men vasen
med gule
og tæmmede
roser,
der står
bag kulisserne,
venter
på os
og kun
os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar