fredag den 6. januar 2017

Showtime

- til Dirch Passer


De lo,
da du
drattede om
der på scenen
i Tivoli
midt i
et nummer,
du ikke
var ganske
tilfreds med
endnu,
du var ikke
Kim Larsen,
i hvert fald,
kun Dirch,
og hvem
Dirch var,
var ikke
et spørgsmål
om hvem,
men om hvad,
en grimasse,
et blik
og et tonefald,
hvad der
kom til dig
af tekster
og ikke
den tekst,
som i dig
blev fortættet
til hoved
og hjerte
og lemmer
og krævede
plads,
hvad
den fik,
da lokalet
omsider blev
tavst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar