mandag den 17. april 2017

Natrium

Du er en
saltstøtte,
drejet
omkring,
som du er.

Sunkne
landskaber
bærer
din fod.

Blege arme
beskytter dig,
vugger dig
varsomt
til ro.

Og alligevel
sveder du
savn,
bløder tab
og forfald.

Koen
slikker dig
i sig.

Du smager
som syv
have mælk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar