mandag den 15. maj 2017

Alarm

Du vågner,
og lyset
er lavet
af bly,
og din krop
af en
ukendt
legering
så tung,
at den burde
få hverdagens
bug til
at sprække
og slippe dig
ud i
det fri,
men den
holder
som altid,
og det,
som du
flygtede fra
i går aftes
står klar
til at
drive dig
rundt i
manegen igen
som en klovn,
ingen synes
er morsom,
og alle folk
helst vil
til livs,
og du prøver
at smile
til verden
og klæde dig
fint på,
så eksekutionen
kan ske med
et vist mål
af stil,
men det smerter
ved munden,
og moden
er skiftet
med ét,
så du ligner
det vrag,
som er dig,
og du finder
dit håndspejl
og stirrer
på den,
som engang
var et hujende,
dansende
barn fyldt
med drømme
og længsler
og saftevand,
men du får
intet igen
og med renter
og alting,
du trøster dig
lidt med,
at skaden
trods alt
er lokal,
at det kun
er dig selv,
som er
mislykket,
at der
da heldigvis
findes
en klode
derude
med folk,
der fungerer
og kender
til lykke
og overskud,
de starter
fugtige
biler
og tænker
på dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar