tirsdag den 9. maj 2017

Johannes

er endnu
en gang
gået ud
i sin flod,

og med
benene
mærker han
skidtfisk
og stumper
af plastic
passere,

mens ligene
kommer
til ham
fra massakrer
på afsides
steder,
kun tåber
vil vide af
findes.

Han
døber dem,
trist,
men tålmodig.
Han
venter.

I brokkerne
vågner
et menneske.
Benene
ryster
af angst,

men det
går.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar