mandag den 19. juni 2017

Vækstplan

Skægget
får lov
til at stå,
om en dag
eller to
vil jeg minde
om Marx
eller Stauning,
og folk
vil forsøge
at lokke
en løsning
på deres
og landets
og verdens
problemer
ud af mig,
og selv
vil jeg
skjule mig
under et
nyt lag
af stadset
og håbe på,
at jeg
kan nå
at forsvinde
bag ketchup
og pibesovs,
inden de
finder
på svar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar