tirsdag den 11. juli 2017

Kilderne

Der står I
så på
min reol
og er færdige,
svøbt ind
i plastic
og sat
i system
uanset,
om I sprællede,
da I blev
spiddet
på pennen
og pickuppen,
selvom
I gjorde
det selv,
I er
opgivne
ånder
på række
og rad,
I er affald,
hvis det
er mit valg,
når jeg
først har
bestjålet jer,
ting,
jeg kan
bruge
og misbruge,
som jeg
behager,
og smide
i vejkanten,
leende,
før jeg
får hakket
min speeder
i bund
for at
fortsætte
frem og
tilbage,
tilbage
og frem,
op og ned,
mens jeg
sveder
og spejder
intenst
ud mod kanten
af arket,
som altid
er længere
væk,
end den
synes,
og trækker
mit sorte
og stinkende
hjulspor
igennem
det hele,
til skyerne
falder,
og jeg
klapper i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar