mandag den 11. september 2017

11. september,

det står der
igen i
kalenderen,
og der
er mørkt,
mens jeg klæder
mig på,
men af mørke
i stedet for
sur os
fra brændende
tårne
og smeltende
flysæder,
vinden
er kold,
men er ikke
fra Hades,
og alle
de andre,
som døser
ved ruderne
rundt om
i bussen,
kan vist ikke
længere
vækkes
til dåd,
men har nok
i at hoste
historie op
ind imellem
for ligesom
at rense
systemet,
om lidt
står de vist
bare af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar