tirsdag den 10. oktober 2017

Revir

Vi passer
skansen
som dem,
der kom før,
selvom volden
har ligget
i Tyskland
så længe,
som nogen
kan mindes,
og mest
er et mål
for turister
og arkæologer,
vi lader
kanoner
og sigter
for ligesom
at foregive,
at der
er forskel
på livet
og døden,
mens gråspurve
krydser
de fastlagte
skel,
som de
lyster,
kun båtnakker
skyder
på dyr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar