torsdag den 25. januar 2018

auto-da-fé

st. mark af manchester
har hældt den sidste pint
ned i leviathans tandløse gab

sneen tør på hans cornflakes
4 tunna brix står på hjørnet
i bunker
og bliver aldrig til et babblestårn igen

bingomesteren bliver på sin plads i hallen
præsten bliver aldrig mere hip
lucifer flagrer igen over lancashire
på the birmingham school
of business school
slår britannias hjerte igen
efter et alt andet
end teknisk knockout

it's yer granny on bongos
og albert camus på reolen
og flokke af gamle kolleger
der samles i bunden af gaden
med fakler og høtyve
selvom heksen er blevet
til trækul
og bill synger
noget ved vuggen

den evige jøde
sætter sig op på motorcyklen
og ruller som hoveder
længere nordpå
end nord


Mark E. Smith (1957 - 2018)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar