mandag den 8. januar 2018

gestus

rapunzel har fundet
barbergrejet frem
hun er månen på stilk
og hun godtager hellere et krater
end endnu en frier

ved bardisken øver man glatbanekørsel
udveksler numre på læger
og spejder mod tårnet af udtømte glas
på det fedtede dansegulv
sukker og nikker farvel
klatrer opad med tyndslidte negle

lyden af noget der klirrer
og knuses mod jorden
er ordet
hun bruger for kærlighed nu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar