mandag den 22. januar 2018

hvid plet

det er vildsomt terræn

veksler formet af dyr
du aldrig har set
med uvisse behov

stjerner kun andre slags intelligens
kan navigere efter

brusende strømme af noget
dit system er ude af stand
til at assimilere

og oppe i grenene:
slanger som lokker med andet end æbler
tænder der drypper af gift
din anatomi ikke fatter

du er her for at dø en anden slags død

blive til mønstre af kridt
som hvis de bliver set

vil være det eneste
vidnesbyrd om dig

nogen forstår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar