fredag den 26. januar 2018

kapitulation

jeg elsker dig
noget har tilstoppet afløbet

elsker dig
i cambodias jungle
finder man stadigvæk kranier at stable
så mange år efter

elsker dig
myrerne har fundet en måde
at komme ind i huset på

elsker dig
skriver ord ned
jeg aldrig har hørt
og frygter hvad betyder

elsker dig
man bør gøre noget ved hullet i sengen
jeg sank ned igennem

elsker
dig
som ind
i helvede

flammehav
babyhud
nu

Ingen kommentarer:

Send en kommentar