onsdag den 21. februar 2018

kredsløb

spræng bare verden i luften
spænd bare bæltet
om livet
og hør uret tikke

det skal nok finde sammen igen
stof vil kalde på stof
ødet slikke sine sår
se dem hele

der skal nok blive sole
og træer at søge i skygge under
øjne vil se
og kalde sig dine

der er ingen forskel
på tyngde og retfærdighed
ingen skelnen
mellem salighed og forbandelse

bare brag på brag
suk på suk
næver der åbner sig
glimt fra polykrates' ring

Ingen kommentarer:

Send en kommentar