onsdag den 23. maj 2018

1995

jeg boede bag eternitten
og der lugtede altid surt af kemiske væsker
fra bassinerne derinde

og man sagde
at folk som jobbede der
blev syge og omkom på stribe

og efter mangen en brandert
fik jeg lyst til en dukkert
på vej hjem fra byen

men selv døden
var bevogtet med pigtråd
på de kanter

og natten
spandt rundt
som en jordkugle

til man fandt hjem

Ingen kommentarer:

Send en kommentar