torsdag den 3. maj 2018

årgangsvold

der hang plakater
med walkers i klasseværelset
vi var til scotch og duran duran

og der var placeret et verdenskort under tavlen
som viste hvor øvre volta lå
og alle de britiske kronkolonier

og i pædagogisk værksted
stod der skifertavler i stakke
og inderst i hjørnet et spanskrør

og når man fik nye bøger
stod fars eller fasters navn
altid i dem

og vi vaskede hinanden
i solskin
og slikkede snebolde

vandt hønseringe
på gangene
og tabte dem alle sammen igen

i en glasmontre
henne ved udgangen
stod de udstoppede dyr

i krattet bag legepladsen
ventede dem som kom efter
med ladte geværer og vat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar