onsdag den 16. maj 2018

fido

du har kørt med busser i evigheder
men er ikke sluppet væk
du forstår alt du læser
hver berøring føles som kød
du prikker bomber ned i jorden
de kommer op som træer
du slæber rådden frugt ind på gulvtæppet

der er en kurv til dig i garagen
der er knogler af den
du drømte om at blive til engang

dem kan du tygge i lidt
hvis du vil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar