torsdag den 3. maj 2018

mark edward bear

har været i wien
det er utroligt hvad der sker
oppe i lysekronerne det sted
og de går aldrig i stykker
men er bare flotte og funklende
og der er en hel flod fyldt med honning
man skal aldrig forsøge at svømme i den
så bliver man bare klistret
skriver mark edward bear på et postkort
til deborah 7 år i prestwich
mellem megafoner og smadrede guitarer
knoen dunker endnu efter noget der skete i går
posen med tandstumper ligger i den ene baglomme
pengene fra jobbet i den anden
grise bliver slagtet på fabrikken
ved siden af hotellet
når han forsøger at sove
lyder det lidt som musik
hun græd sådan
hun havde mistet sin bamse
han kan ikke finde ud af hvad han fejler
det er noget med landskabet
venner er noget man kommer til at skyde i tykningen
brix sover i kurven
for en sikkerheds skyld
når han drømmer spiser han altid ting
han har tømt oceaner
men kun fundet glas
og et ansigt der skærer grimasser
man mister dukker
når det regner i prestwich
adresser bliver ulæselige
hvor han dog kender sin egen håndskrift
mark edward bear
man får den ved at finde punkter på himlen
om natten og tegne dem op
ursa major ursa minor
det er kun for sjov han siger
at han kan læse sin fremtid
der sidder en kvinde ved kassen
der svæver en mand over lancashire
svedne fjer er ikke gyldig valuta
ingen sorte fodspor på det fine tæppe siger mor
far ligger omme bag sofaen
lucifer bear
stopper mønter i jukeboksen
strauss slikker sår

Ingen kommentarer:

Send en kommentar