onsdag den 16. maj 2018

mayday

man bliver vanvittig af de fugle
kirketårnet er pakket ind i stilladser
rollatoren står på havnekanten
det ville være så nemt at vælte forover
svalerne snapper fluer i flugten
det er svært at restaurere en himmel
rollatoren er indregistreret i svendborg
tonnage 0,1
og et snefald af måger
du skal ud hvor du ikke kan bunde
fødder spræller over syv favne krat
skyer bankes fri for rust
fasanen larmer
hovedet synger otte sømil rågummi ude
man taber ting af syne
når vingerne flimrer
klokken er 9
og klangen så nypudset
at man ser gud
når man spejler sig i den
spurvene klatter på plankerne
pillerne virker
så småt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar