tirsdag den 29. maj 2018

sæson

der var våben på bagsædet
der var plads til mere tid
hjemme i kummefryseren sagde han
rapsmarkerne stod i flor
og lugtede som noget der rådnede
one buffalo gal lå i sneen
og lavede en engel
prisen var steget på benzin igen
saudiarabien lå længere væk end før
det var noget med konjukturerne mente han
two buffalo gals sad i grusgraven
med øjne så sorte som blyhagl
der var spor gennem solen
og nippet af skydækket
man kunne genkende arten
på typen af stilhed forklarede han
three buffalo gals sad i hulen
og vævede på et eller andet
frosten formede et gevir
i min pande
han standsede bilen
pelsen var flænset
vi blødte øl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar