onsdag den 16. maj 2018

strip

jeg skræller lag af
i en bedre verden ville jeg være et løg
og nærme mig kernen
men du kigger bare
mens hud og hår
og blod sved og tårer
falder til gulvet
som tom emballage
jeg selv må skaffe af vejen

på to skridts afstand
står jeg og giver dig ret
at skære ind til benet
tjener intet formål
når man mest er atmosfæriske forstyrrelser
hylder med arbejdsredskaber
og ting folk har glemt i forbifarten

der er ikke hul i haven
til noget af min beskaffenhed
siger gartneren
han ved hvad han taler om

han dyrker kun ting
som han ved
har gavn
af at gro

Ingen kommentarer:

Send en kommentar