mandag den 18. juni 2018

fædrelandet

var navnet
på en nazistisk avis
under krigen

ord kan blive
så beskidte
at der skal mere
end sæbe til
for at rense dem ud
flag til noget
man vikler
rundt omkring lig

men jorden
har jeg altid
fundet sympatisk

måden den former
ens krop på
alt efter hvilke palæer
den har slugt
hvilke slag
den har opsuget
blodet fra
hvilke hænder
den dækkede
da de var færdige
med at arbejde
dræbe
og kærtegne

alt det
står skrevet
i kødet
hvorend
det bevæger
sig hen
for at blive
til søle
at gro i

min danskhed
står mejslet
i muld

Ingen kommentarer:

Send en kommentar