mandag den 25. juni 2018

musca romanticus

vi var sværmere
vi slog cirkler
om en skønhed
som var gået tabt for altid
eller ikke blevet til

vi vævede spind
i antikke ruiner
på driftige pladser
hvor gravkøer
brølede ud
mod en ny morgens sol

vi grundlagde generationer
af væsener
som hverken behøvede
tid eller rum
hvis de blot havde luften
at spejle sig i

vi lod falde
for alt
hvad der stod
var en hån
mod de høje idéer

vi endte
som summende fluer
blandt bunker
af lig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar