onsdag den 20. juni 2018

tomt

de ombygger huset konstant
føjer nye etager til som de tager ned igen
opmurer vægge de vælter så snart det er muligt
det flyder med planker og rockwool
mens folk bæres bort
med infarkter og kvæstede lemmer
det skæpper i kassen siger mester
det vigtigste er at man følger med tiden
forklarer en stolt arkitekt
det er altings foranderlighed sukker præsten
selv ligger jeg her på en svedig madras
og studerer den revnede sokkel
og venter på torden og søvn

Ingen kommentarer:

Send en kommentar