onsdag den 15. maj 2019

kort hjem

de glædede sig til lejren
de skulle tænde bål
og riste pølser på pinde

ingen vinduer i togvognen
ingen stationer undervejs

maleren blev demokratisk valgt
det var sikkerheden i stregen
mente de fleste

skrænten var fyldt med røllikeblomster
de symboliserede ingenting

læreren havde lagt sig med migræne
sov altid på en søndag

om natten regnede det med krystaller
i værelset ved siden af hviskede man om hemmelige ting

der var mærker til den som kunne løbe hurtigst
kunne svømme længst
stjerner i bogen

jeg kan ikke se hvad det ligner
sagde hr kirkehøj
er det abstrakt

man bør ikke grave huller
uden at putte noget i og dække dem til

det stank af terpentin i baderummet

det var umuligt at soignere sig
der var luftwafler bagefter

skovbunden var oversået
med væltede pegefingre

må jeg se billetten spurgte kontrolløren
der var kun pladser på tredje klasse
ingen var ansat til at fjerne affaldsposerne mere

det var omsomst at stemme den akustiske guitar
der skulle alligevel spilles på den

klokken 8 blev træerne tændt
man kunne se de mange frugter vaje nedenunder

signaturen tørrede i vinden

på perronen
fik hundene kærtegn og kødben

de tog bare imod

frk sundby

hun tager til amager strandpark for at komme tættere på naturen
nyder at vandre ad de asfalterede stier
på en varm dag er gud pakket ind i ispapir og billigt til salg
på en kold drysser englene salt

det uendelige er hyggeligst når det er befolket
sjælen mest udødelig når kødet er synligt
buddha ligger på et tæppe i sandet med offentlig rejsning
i gryden begraver tre norner en engangsgrill

hun så en fisk der engang
den var allerede marineret i olie
hun tyggede blikdåsen i sig
smed indholdet væk

mandag den 13. maj 2019

slash'n'burn

på london astoria d. 19 december 1994
spillede manic street preachers you love us til sidst
før de smadrede scenen der lå bækkener og træ fra noget
som engang havde været guitarer overalt
og backstage var der drugs og piger med mærkelige sygdomme
og inden længe var richey edwards færdig med at skære 4 real
i sin arm med en jagtkniv
og havde tømt sin bankkonto måske for at narre venner og familie
og stillet sin tomme bil ved severn bridge måske for at narre fjenden
og man hørte aldrig fra ham igen
måske var han på goa måske skurede han gulve i en landsby i wales
måske var han taget et anderledes eksotisk sted hen
det var pludselig ret underordnet
ordene blev stående de skingrende mislyde fra hans ustemte guitar
kunne ingen mere antaste

den gestus har jeg i tankerne hver gang jeg skriver et digt

prison blues

i san quentin dyrker man blomster og afsyrer møbler
man skal ikke tabe sæben nogen steder
der kan være meget murstøv i en guitar
forbrydelse er noget der ligger i blodet siger den ene vagt til den anden
manden i sort kan gå gennem vægge
i tv er der antikvitetsprogrammer naturdokumentarer og noget om hitler
forskellige retter er på menuen fra dag til dag men de smager allesammen ens
manden i sort kigger ud fra hullet i gulvet
alle skylder noget alle samler klemmer og stemmer
der er otte grønne mil ud i friheden
plaster til sår som vokser betændte ud indefra
manden i sort holder øje med alle fra mundingen af et geværløb
you've been living hell to me hvisker sagføreren
hvert fjerde år sukker inspektøren ind i spejlet og sætter et kryds i sin pande
man rusker tremmer i thailand opregner dage og år i new york
på afdeling b er børhaven altid fuldt booket
i den trange passage kan man mærke ormene kilde mod huden
lyset for enden af tunnelen er en projektør
manden i sort trækker gnisterne med sig ind i vagtstuen
betjenten spræller betjenten spytter flammer ud af munden
det er showtime og publikum klapper og hoster i røgskyer
manden i sort synger blidt en til ro
på urolige lejer af brokker og jord

dette slægtleds erfaring

mine forfædre stod til søs og lærte på den hårde måde at kløve et farvand
tilbragte år bag en plov for at undgå at ende i jorden
jeg trækker furer hen over sproget og kan ikke undgå at se hvad der pibler ud
der er intet at losse og intet at køre i lade
der knuses tomme flasker på gaden hver fredag og jeg er ikke selv bedre
men jeg ved hvordan betydningens indvolde ser ud
jeg kan lappe dem sammen hvis jeg en dag får dårlig samvittighed
der er ikke meget at være stolt af
men stadigvæk er der en pervers grad af mesterskab til stede
der påkalder respekt på samme måde som geværet og snerten
noget har jeg da gjort med mit liv

sæson

hylden blomstrer snart
plænen er marmoreret af døde fugleunger
der er ikke kontakt til propellen
skraldespanden gærer af nedsilet sperm fra brugte kondomer
de smadrer flasker på torvet
borgmesteren kan ikke kende sit eget ansigt igen
ti sting er der lavet i baghaven
elleve i hovedgaden and counting
solen slår nådesløst kløerne i byttet
ambulancerne rykker ud med dropposer fulde af regn
hekse folder sig ud i altankassen
efter barberingen dupper man sig med benzin
pindsvin udånder flammer
i bunker af glemsel og kvas

animal planet

dyrene bor på tv
der kan man se dem skide unger ud
i midtvesten går en mand ind for at købe patroner
i oxford tjekker opdageren offerets puls
i visse verdener blev the kray twins aldrig adskilt
gennemsøger man stadigvæk flyvrag for lemmer at tygge i
det er bare at sætte strøm til stolen
så kommer der nogen og blitzer
det er bare at trykke på knappen
så bliver skærmene flimrende hvide
hvis man følger ulvenes fodspor over tundraen
finder man ud af til sidst
hvor de fører afkommet hen