tirsdag den 19. juni 2018

solen

er sgu ligeglad med hvad den skinner på
om det er en valmue eller en slagmark
ænser ikke om den tolkes
som en velsignelse eller en hån
den har travlt med at afbrænde det alting kom af
lege tjernobyl for viderekomne
oppe på himlen
selv gud må gå skoldet i seng

mandag den 18. juni 2018

fædrelandet

var navnet
på en nazistisk avis
under krigen

ord kan blive
så beskidte
at der skal mere
end sæbe til
for at rense dem ud
flag til noget
man vikler
rundt omkring lig

men jorden
har jeg altid
fundet sympatisk

måden den former
ens krop på
alt efter hvilke palæer
den har slugt
hvilke slag
den har opsuget
blodet fra
hvilke hænder
den dækkede
da de var færdige
med at arbejde
dræbe
og kærtegne

alt det
står skrevet
i kødet
hvorend
det bevæger
sig hen
for at blive
til søle
at gro i

min danskhed
står mejslet
i muld

musen

er et farligt bekendtskab
hun bekymrer sig ikke om ens velvære
græmmes kun ved synet af ordnede haver
og væmmes ved lyden af kvidrende musvitter
hun har det bedst i alt for tomme stuer
elsker bedst i senge der er plettede af angstsved
hun jubler hver gang der knuses en bil
og en skikkelse kaster sig ud fra jernbanebroen
hun klapper i hænderne ved krigsudbrud og jordskælv
hun griber en i slipset
med en styrke som kun hører djævle til
tigger om mere og mere
indtil man selv er absolut ingenting
pis og papirer på bordet
der fortæller den måbende verden
om endnu en digter som gik under
uden at elske det væsen
som skabte ham
blot ét sekund

verdens ende

vi fulgte altid stierne
og de var ikke lavet af mennesker
og det var godt på den måde

og vi fulgte dem længe
så længe at vi til sidst
stod på spidsen af et kronblad

og lo af os selv
før vi sprang

hulerne

vi byggede
var aldrig hemmelige
vi lod blot som om
at alle var blinde
når de gik forbi

og alligevel
sidder vi stadig
herinde
med grånende hår
appelsinhud
og falmede t-shirts

og venter på en
som vil standse
og smadre
det skidt

fredag den 15. juni 2018

udøde

efter regnen går vi rundt
for at finde hinanden igen
mellem nyfødte generationer

trætte og blanke i blikket
med orme der borer i hjertet
minder som pletfarver asfalten

bange for spøgelser
ligesom dengang vi var børn

torsdag den 14. juni 2018

en af dem

dage hvor ilt føles som gas og vand som gift hvor rummet ætser huden hvor tankerne bliver sandblæst af sekunderne hvor det at findes er en umulighed som indtræffer hvor miraklerne bekræfter eksistensen af en fjern og fjendtlig gud