tirsdag den 23. oktober 2018

mojo

oppe på scenen spillede de blues
og ved bordene
prøvede kvinderne at tegne pigerne op
med eyeliner og læbestift
mens mændene stod langs baren
og arbejdede sig ned mod bunden af glasset
hvor de hverken fandt sandheden
eller det de var kommet for
nosserne var 12 takter lange
det samme var natten
og afstanden hen til etablissementets dør
hvor jeg stod udenfor
og kiggede bebrejdende på mig

mandag den 22. oktober 2018

åndedrættet

er en langsom flamme
ingen vil vide hvad den fortærer

men i koldt vejr
stiger der skyer til himmels i serier

alle i stammen forstår
hvad signalet betyder

ingen kan komme
til hjælp

leg

du blæste sæbebobler
og lod vinden føre dem bort
du fulgte dem med øjnene
indtil de sprang

du anede ikke
hvor mange år du sad der
men da du rejste dig

efterlod du
et tre fod dybt hul i jorden
nogle andre
måtte fylde ud

kødben

at grave i regn er en pokkers til opgave
man kan hverken se hvor kroppen eller mudderet begynder

man vil altid rode knogler op
dem som ikke længere er der er de værste
de kan tilhøre hvem som helst

kan være sænket ned i jorden fra kina
eller flammeriger i midten
være det der er tilbage
efter højene har stået på gloende pæle hele natten

ryggen er hul på hvad det skulle være
man forelsker sig nemt i det vejr

fredag den 19. oktober 2018

slattenpat

hun går baglæns
for din skyld

vil vise dig ringene
og knoglerne i kilden

du diede ved hendes bryster
da du var en fisk

det er derfor
de er blevet så lange

som dagene
du har igen

torsdag den 18. oktober 2018

triglossa

og så var der at jeg tog mig sammen til at gå over til købmanden
og jeg siger dig det regnede
og der var en som havde parkeret en kildemoes i eriksens indkørsel
og lyset flakkede så mærkeligt inde bag ruderne
og jeg tror der var hul i mine lommer

der er alt for mange mennesker i verden
de er ingenting værd i de mængder
bare adspredelse og underholdning
jeg har gaffatape i skrivebordsskuffen
jeg har fem forskellige hamre i mit værksted

hvad nu hvis identiteten ikke er en definitiv størrelse
men en ramme memer flyder ind og ud igennem
og tegnene er et hurtigt slynget vandløb
hvor det eneste man kan erkende er det der aflejres i svingene
og dermed en gang for alle forlader dets legeme

det morer mig at åbne ind til tankerne
man kan aldrig rigtigt se dem
hvis man kan ligner de blod til forveksling
og størker på samme måde på gulvene og væggene

og det klirrede når jeg gik
og jeg spekulerede på om nogen måske fulgte sporet
og det var en damecykel fortalte jeg det
og hunden stod i haven og skabte sig

og man derved kun kan få vished om hvem man var
hvilket gør forestillingen om hvad man er paradoksal
med mindre man kan defineres som det man består af i et givent nu
og dermed er et punkt som hele tiden forskubber sig i selve strømmen

og der lå breve spredt ud over hele haven
og der var to mænd som var ved at spænde postbudet fast til en båre
og der var femogtyve meter hen til butikken

og et punkt som løbende forskubber sig i strømmen
unddrager sig selvsagt enhver gyldig definition
men er samtidig paradoksalt ved dog at udgøre noget

man ved aldrig hvem nogen som helst er
før man har skilt dem fra hinanden
jeg har en rundsav stående til formålet

men et noget der vanskeligt lader sig erkende som et selv
fordi selve selvets formål at at implementere erkendelsen

og der var ingen grænser for hvad folk ville købe
og der var både meloner og bananer og den slags på tilbud

jeg har mange reservedele hængende på kroge ude i udhuset
det er endnu ikke lykkedes mig at bygge en person

og alligevel lader erkendelse sig ikke isoleret identificere sig som identitet

jeg har en tom lænestol stående i stuen hvis det skulle lykkes en dag

og det var kontaktlim jeg købte for det var på tide med det

onsdag den 17. oktober 2018

98 19 99 00

vi udvekslede telefonnumre
fordi der var så fandens koldt
på havnen

der var lig under isen
de drev langsomt ud mod kattegat
det gjorde den slags der i byen

ikke at de forsvandt af den grund

i dampen fra ånden
tog væsener form

deres grimasser
havde intet med os at gøre

vi var fodspor
som fortabte sig i sneen
på hver deres side af fjorden

ud mod hver deres
rummelige skraldespand

tal er fiktive værdier
tænkte jeg
mens jeg ravede rundt
i hvem som helst mørklagte lejlighed

for at slukke lys