fredag den 17. august 2018

villakulla

pippi kan løfte en hest
pippi er specialarbejder uden at vide det
det sejler for far
i en anden virkelighed havde han heddet kurtz
tommy og annika har smækket sig selv ude fra hovederne
tommy og annika er nyttige kroppe
passer ind i fortællinger og tilværelser såvel som kister
pippi kan mærke taget stramme om ryggen om natten
pippi finder ting hun ikke mere kan få plads til at lege imellem
hr. nilsson æder bananer
hr. nilsson skider dem ud
den slags ting tænker hr. nilsson ikke videre over

entropologi

ting bryder sammen
efter et helt bestemt mønster

der er værdier
det kræver visheden
om en udødelig sjæl
at operere med

en engels rygrad
mindst
at bruge
til noget

varsel

tapetet buler
noget er på vej op gennem sneen
fingrene trommer
fingrene sluger al lyd
der mangler en for enden af bordet
havbunden er blottet flere sømil ud
hun kommer om lidt
om lidt er utallige tidsaldre
fuglene flygter og hundene med
du er stadigvæk til
mellem fugtige mure af ord

taagelev

det er fredag og drengene keder sig
skilte bøjes af sig selv glasskår daler stille ned fra himlen
stuerne har altid været tomme
der har altid vokset skærme på christians anhænger
revnerne i josephines kjole er en fejl fra butikken
kragerne cirkler støjende rundt over spildevandsbassinet
tungerne klynger sig sammen i rækker langs vejene
sandheder spræller
muskler er slappe i frost

radius

der skal være plads
der er mønstre i en man ikke kan se
før de har foldet sig ud
ingen mand er en terning
kun liget holder sig nydeligt
inden for kridtstregen
der er lemmer som aldrig får lov til at skyde fra kroppen
der har aldrig været mennesker til
pupper knager og brager
i voksende cirkler ved kirkerne
gud siger dryp

fredag den 10. august 2018

naja

det handler om at finde veje gennem motivet
der er gået orm i farverne
øjet er i frit fald ned mod græsplænen
en mand går rundt med en skovl for at udjævne muldvarpeskud
der er 365 udveje
kommandanten venter nede i stuen med sin luger
stalingrad vokser sig aldrig færdig
jørgensen er skrumpet siden sidst
kunst er et ord på fire bogstaver
lærredet blotter sine tænder
og bider sig ud
i en ny dimension

torsdag den 9. august 2018

onkel tom

hele beværtningen lugtede af piskugler
ingen kunne sige hvor meget de andre var rådnet

langs væggene var der skyllet bræmmer ind
af knækkede tænder og værdiløse tipskuponer

kvinderne var hule i ryggen
man kunne stille sine tømte glas i dem

gennem gullige sjatter
dykkede man ned efter ambulancernes blink