torsdag den 22. februar 2018

journal

hvordan har vi det i dag
spørger psykiateren
der er blevet en stjerne mindre på himlen
det varer tre millioner år
får man kan se det herfra
og der har været jordskælv
i mexico city
og nogen har skudt 17 mennesker
på en high school i florida
og derefter sig selv,
og nogen i mit hoved
har stillet de brikker
jeg har tilbage at flytte med
op på brættet igen
hvor de stod sidst vi slap
og jeg frygter han vinder
udmærket tak
siger mine stemmer i kor
der er alligevel ingen kur
for den slags

onsdag den 21. februar 2018

kredsløb

spræng bare verden i luften
spænd bare bæltet
om livet
og hør uret tikke

det skal nok finde sammen igen
stof vil kalde på stof
ødet slikke sine sår
se dem hele

der skal nok blive sole
og træer at søge i skygge under
øjne vil se
og kalde sig dine

der er ingen forskel
på tyngde og retfærdighed
ingen skelnen
mellem salighed og forbandelse

bare brag på brag
suk på suk
næver der åbner sig
glimt fra polykrates' ring

tirsdag den 20. februar 2018

der ligger en mand under sandet

han taler i bjerge og slugter
og blodet har ører at høre med
selvom det intet forstår
det har hænder
der bygger på slotte
som havet vil sluge
så snart manglen rumler i dybet

hans pande er høj som en hvælving
og myldrer af fugle
der skider og synger i flæng

du har mistet din plasticskovl
den som kan finde den for dig
er efterlyst

favnen er vindblæst
og sval

mandag den 19. februar 2018

program

venter på klar luft
for så skal der sendes
balloner til vejrs
som skal stige og stige
og revne så alle
kan se helt præcist
hvor i ingenting
mørket begynder

og når det er gjort
skal der bygges raketter
med hoveder
til sprængning ombord
der skal hul
på den himmel

vi klæder os af
for at vaske os rene
i hvad der så end
regner ned

inner space

du kan godt se det selv
dine bryster er slappe og ældede
du er lige kommet ud af ægget
og er hverken fugl eller fisk
men en faustisk form
for kunstig intelligens
der indfanger lyn
og brænder i møller
potent som et nygravet hul
og kun til for at fylde det ud
dine skrig er en gejser af kærnemælk
stilheden bundløs
og kløerne slidt af
at kradse på luger i lofter
der asker af sol

i det skjulte

det er der endnu
det du har streget over
i dunkle og fodkolde stuer
et sted som du ikke vil vide
hvor er men nok bør
tømmer det dåser
og bukker dem sammen
og hvæser af alt
hvad det elsker
og græder i ensomhed
over det smukke
som kunne have været

det roder mod gødning
og tændsatser
ude i værkstedet
kaster med dartpile
mod dit portræt
kræver ikke forklaringer mere
kun tidspunkt
og koordinater

at ting ikke vil sig
er ikke en ok bevæggrund
at udvise nåde mod det
solen spytter på
ikke en årsag til skånsel

når bladene falder
og alle kan se
hvor du bor

fredag den 16. februar 2018

orientering

det er dig og din pen imod natten
og ingen kan se
hvad der foregår inde ved siden af
selvom det larmer
og hvorfor der brænder et lys
på kontoret på borgen så sent
og hvad buskene gemmer på
nu hvor de er så mistænkeligt stille
is anyone's guess

man må trække en linje på asfalten
for at få retning
og finde sig i at den pokkers til sol
kan stå op hvor som helst
og man ikke kan vide med sikkerhed
om man er levende
eller en levende død
før man rammes af lys
og der står hvad der står