onsdag den 28. september 2016

Der er sten,

som har
hjemme
præcist,
hvor de er,

der er håbløse
både
som murfyld
og pynt.

Du har ben,
de er fulde
af kalk,

Du er dum,
hvis du
ikke ved,
hvor de
vil hen.

Det var aldrig

din mening

at drive
med vinden,

og var det,
så var det
i håb om

at blive
en fugl
i en flymotor,

ikke
en våd,
flosset pose

i elmen
ved Spar.

Aldrig

at hænge
et billede op

på sin væg,
som man ved,

hvem
har skabt

mandag den 26. september 2016

Uden titel

Der skal
kasser til.

Kasser med
mærker på,

så man
kan se
helt præcist
hvad,
du er,

hvis du ikke
er det,
der er væk,

når de
ryger
i ovnen,

og er du:
Hold tæt
med det.

Verden er
vanvittig
nok.

Uden titel

Ikke
at male,

men afdække
billedet

strøg
efter strøg.

Ave dementia

Fremtiden
smuldrer
et forslag
ad gangen
til lyden
af bifald
fra torve
og stuer,
i vaskene
bygger vi
bomber
af uran
og arvesølv,
bare
til trøst,
hvis der ikke
er pilsner
på tilbud,
i sandkassen
laves der
slotte
af sand,
de er dumme,
de unger,
så dumme,
at det,
de har skabt,
uden tvivl
bliver alt,
som får lov
til at stå.

Skabninger

Det,
du streger,
vil vende
tilbage
og hobe
sig op
i dit væv,
vil erstatte
alt det,
du blev
født med,
til sidst,
så du
vågner
en dag
og er
fejlskud
og fraklip
at skaffe sig
af med.
Ved graven
vil digtene
stå,
når det
sker,
og have
dansesko
på.