Om forfatteren

* 9/12 1973 i Silkeborg. Opvokset i landsbyen Voel - som jeg ofte har skrevet om - på samme egn, men tilbragte størstedelen af min ungdom i Aalborg. Pt. bosat i Avedøre lidt syd for København.

Cand. mag i dansk fra Aalborg Universitet.

Medredaktør af musiktidsskrifterne Underground (1989 - 1991), Underword (1992) og Geiger (2000 - 2008).

Har målbevidst skrevet poesi siden 1988 med debut i antologien Collage (Høst & Søn, 1992). I næsten 10 år tog poesien bagsædet i forhold til musikjournalistikken, men efter 2008 har den været mit primære indsatsområde. Debut (underground) i eget navn i 2011 med cd'en Markør - overground i 2012 med Picnic i Hiroshima (Det Poetiske Bureaus Forlag).

Jeg ser poesien som en organisk størrelse, der løbende opstiller sine egne spilleregler. Konceptuel tænkning er mig ikke fremmed, og min produktion rummer bl.a. bogobjekter, som trækker på klassisk avantgardemetodik, men pointen er, at de er opstået af sig selv i de givne situationer. Som udgangspunkt følger jeg, hvor ordene vil hen, og min opgave som forfatter bliver dermed at hjælpe dem bedst muligt på vej: Spore sammenhænge og rendyrke dem, til der opstår bøger, hvad enten disse tager form af prosa, rim, short stories, centrallyrik, hjemstavnsdigte, slamtekster eller noget helt andet igen. 

Jeg er ikke et geni. Jeg er ordsnedker, som en god kollega af mig udtrykte det tilbage i 90'erne.

Men det sker, at jeg får fat i en flig af noget højere.


Udvalgte inspirationskilder

Charles Baudelaire
Lao-Tzu
Steve Reich
Per Højholt
Aleister Crowley
Erlend Loe
M.C. Escher
Edgar Reitz
Slowdive
Sophus Claussen
Allen Ginsberg
Gilbert Shelton
Stepháne Mallarmé
Jeppe Aakjær
Robert Smithson
Lou Reed
Paul Celan
Mark E. Smith
H.C. Andersen
Blixa Bargeld
Jacques Prévert
David Lynch
Jens Unmack
Dan Turéll
Patti Smith
Basho
Nick Drake
Jackson Pollock
William S. Burroughs
Boris Vian
Jarvis Cocker
Dougas Coupland
Bo Hr. Hansen
William Heinesen
Martin L. Gore
Suzanne Brøgger
Bertolt Brecht
The Residents
Roland Barthes
Nick Cave
William Shakespeare
Kaj Munk
Aphex Twin
Knud Sørensen


Skrevet om Steffen Baunbæk

8600 er en bog til trøst. Fordi den drømmer tilbage uden undskyldninger. Fordi den betragter døden som en del af livet. I et hjerteligt, enkelt sprog, hvis rytmiske fødder vandrer ned over siderne og tager læseren med gennem landsbyen i stærk bevidsthed om det der rækker udover individet. Og så denne gavmildhed: Det store sikkert tegnede persongalleri, rækken af lokaliteter og begivenheder, der står i kø for at blive omtalt. Fotografiernes ekstra bonus. Alt sammen med til at lægge en meget læseværdig mosaik af livet i landsbyen Voel for ikke så længe siden.

Poul Høllund Jensen, Bogrummetwp.dk

Et par af de digtere, der står mest ud, er Simone Vohlert og Steffen Baunbæk. Baunbæk skriver ofte meget nøgternt og letforståeligt. I LYRISKE STEMMER skaber digtene især en rytme, der trækker læseren ind i ordene. De er meget ordknappe, hvilket er befriende; kun det væsentligste står tilbage.

Daniel Boysen, Modspor.dk

Steffen Baunbæks 3. digtsamling, Kvarts, er måske nok en gotisk dødsmesse på vers – i hvert fald en slags - som der står på omslagsflabben. Men den er især en samling digte om døden som forvandler og forvandles hele tiden. Og det har selvfølgelig ikke så lidt med livet at gøre. Det er der kommet en sammenhængende, levende og skarp digtsamling ud af, så gå ikke glip af den.

Thorvald Berthelsen, Den Smalle Bog

Havde Baunbæk været født i en tid hvor litteraturmiljøet var mere åbent overfor ud-ad-boksen tænkende forfattere kunne han være blevet udnævnt til "en generations stemme" på samme måde som Thomsen, Bo Green Jensen, Henrik S. Holck og hele det slæng blev tilbage i 1980'erne.

Simon Hesselager Johansen, GoodReads

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.