Der er tale om et udvalg af tekster, som i årene 2010 - 19 blev bragt på Assistens & elsewhere, da siden fungerede som blog. Her digtede Steffen Baunbæk på daglig basis om alt mellem himmel og jord, og det samme er tilfældet her, hvor man både kommer med i tivoli, følger atombomben Little Boy ned mod detonationspunktet og bliver en flue på væggen til digterens egen begravelse. Det hele naturligvis serveret med den bittersøde humor, rytmiske fornemmelse og særlige sprogtone - kontant, men også eftertænksom - der kendetegner Baunbæks værker.
Når dæmningen sprænger står i umiddelbar forlængelse af Hiroshima-trilogien, men kan udmærket læses for sig selv, mens der spændes en bue fra fødslen over døden til evigheden.
Bogen, som på på 68 sider og koster 125 kroner, kan bestilles her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.